Esbjergs eksperimenterende

Folke- og kulturhus

Her er rum til væren & hverdagsmagi

Brug huset til oplevelser, afslapning og udvikling.

Og til formål og fællesskaber, som taler til dit hjerte.

Inden du læser videre: Hjemmesiden er stadig under opbygning, og den ser skør ud på mobil. (De første 50 personer får til gengæld medlemskab til opstartspris)

Hvad sker på Xperimentet?

Det som folk finder på

F.eks. intimkoncerter,  foredrag, yoga, dans, meditation, tøjbyt, åben scene, historiefortælling, teater, fællessang, håndarbejdsstue, croquis tegning, brætspilsaftner, studiegrupper, iværksætter-netværk og meget mere. 

Foredrag og kurser

Medlemmer kan låne lokaler gratis

Hvem er det for?

Mennesker i alle aldre, med alle slags baggrunde

Xperimentet er både for medlemmer og ofte også for offentligheden. Det er ikke et sted for en bestemt målgruppe, men er for mennesker i alle aldre og med alle slags baggrunde.

Hvad enten du er 15 eller 87 år: Du er velkommen som du er, uanset om det er i stiletter, sikkerhedssko eller bare tæer.  Og er du typen der foretrækker hjemmesko, så har vi nogle du kan låne.

Hvorfor blive medlem?

Dit medlemskab skaber Xperimentet

Xperimentet finansieres 100 % af brugerne af huset, gennem en forening, som vi håber du har lyst til at blive medlem af.

Vi modtager ingen kommunal eller anden offetntlig støtte, og pt heller ingen fondsmidler. Dvs. alle udgifter skal dækkes af dem der bruger huset.

Lidt om medlemsfordele:

Billetter

Som medlem får du gratis entré til de fleste begivenheder, som fx koncerter, foredrag og yoga - så længe der er frie pladser. Derudover får du adgang til alle de arrangementer som kun er for medlemmer, som fx tøjbyt, filmklub, foredrag mv.

Lokaler

Som medlem kan du booke lokaler til begivenheder og aktiviteter som du ikke vil tjene penge på, og som kan være til glæde for andre medlemmer, eller offentligheden. Du kan med et login her på siden anmode om at booke lokaler ganske gratis.

Sparring

Som medlem kan du få hjælp til at udvikle ideer du har lyst til at afprøve. Hjælpen kan fx være i form af konceptudvikling, tekstbeskrivelser, eller praktisk hjælp til gennemførelse af dit event.

Te og kaffe

Når Xperimentet har åbent og der ikke er andet på programmet, kalder vi det Pausestue. Her kan medlemmer frit lave te og kaffe, og bruge stedet til arbejde, hygge eller fritidsaktiviteter. Se hvornår der er Pausestue i Kalenderen.

Og.. tænk ikke kun på, hvad du kan få

Som medlem af Xperimentet handler det ikke bare om hvad du får for dit medlemskab, men også om alt det du har mulighed for at skabe og bidrage med (hvis du vil). Til gavn for dig selv – men også for dine fællesskaber, og din by.

Byd gerne ind med dine ideer og initiativer

Har du lyst til at starte en bogklub, arrangere en offentlig brætspilsaften, tilbyde et foredrag, eller afprøve en ny idé for en gruppe mennesker? Vi udlejer lokaler til professionelle kulturaktører, og tilbyder gratis lokaler til medlemmer med ideer, som de ikke vil tjene penge på.

Du må både skille dig ud og falde i med tapetet

Brug huset på din måde

På Xperimentet er der ikke så meget du skal. Og meget du må og kan. Det er dejligt hvis du har lyst til at engagere dig, bidrage med aktiviteter, praktiske opgaver, eller støtte økonomisk. Men det er ikke noget du behøver. Du er lige så velkommen til bare at komme for at holde en pause for dig selv, eller for at deltage i de begivenheder der har din interesse.  Husk blot at tjekke kalenderen for hvad der foregår, inden du kommer. 

Lad os skabe flere positive oplevelser sammen

Vi er drevet af dem der bruger huset. Og vi er her for dine, mine og vores formål og fællesskaber.

“Xperimentet er lidt som en dagligstue ude i byen, hvor vi kan mødes omkring det der interesserer os – og inspirere hinanden.”

Fordi det betyder noget at du føler dig hjemme

På Xperimentet er der ikke så meget du skal. Og meget du må og kan. Det er dejligt hvis du har lyst til at engagere dig, bidrage med aktiviteter, praktiske opgaver, eller støtte økonomisk. Men det er ikke noget du behøver. Du er lige så velkommen til bare at komme for at holde en pause for dig selv, eller for at deltage i de begivenheder der har din interesse.  Husk blot at tjekke kalenderen for hvad der foregår, inden du kommer. 

Find rum til væren, mening og mangfoldighed

Scroll to Top